Spansk tortilla - en klassisk spansk kartoffelomelet
Spansk tortilla - en klassisk spansk kartoffelomelet
Dagensmad.dk
Denne spanske tortilla er en hurtig og nem ret, og helt perfekt til at bruge grøntsagsrester. Jeg bruger lidt rød peberfrugt i tern, som vi havde tilovers fra dagen før. Basen for en ægte spansk tortilla er æg, kartofler og løg.
Man kan også komme chorizo i den spanske omelet for at give den en mere krydret smag. I denne version laver vi dog en almindelig spansk kartoffelomelet
1 |
Start med at forberede grøntsagerne. Skær rød peberfrugt, løg og kartofler i små tern. |
2 |
Pisk æggene sammen i en skål og tilsæt lidt salt og peber. Kom vand i en lille gryde og bring til kog. |
3 |
Kom kartoflerne op i vandet og lad det koge 6-8 minutter. Varm en pande op med lidt olie og svits peberfrugten og løg i et par minutter, sammen med chili og cayennepeber. Kom herefter kartoflerne op på panden. |
4 |
Hæld de piskede æg over grøntsagerne og lad det stege ved middel varme. |
5 |
Når kanten begynder at sætte sig, kan du forsigtigt løfte kanten med en spatel. |
6 |
Når æggene er næsten færdige, kan du vende tortillaen om for at stege den på den anden side. |
7 |
Når tortillaen er gylden og gennemstegt, tag den af panden og lad den køle af i et par minutter. |
8 |
Skær tortillaen i skiver og server den varm eller ved stuetemperatur. |